Information om røntgenstråler
Alle former for medicinsk billeddannelse er til gavn for dig som
patient, hvis de bliver brugt på den rigtige måde. Din henvisende læge
og røntgenklinikken vil sørge for, at røntgenstråler anvendt til
undersøgelse er med til at sikre, at du får stillet den rigtige diagnose
og dermed får den rigtige behandling.
Fordelen ved at bruge røntgenstråler overstiger langt den lille risiko,
der måtte være ved at blive udsat for røntgenstråler. En almindelig
røntgenundersøgelse, som mange af os har prøvet, kan udføres på alle
dele af kroppen, men er specielt velegnet til at vurdere brystkassen og
skelettet. Ofte består undersøgelsen af flere enkeltoptagelser.
Røntgenbilledet bliver dannet ved hjælp af de røntgenstråler, der
sendes gennem den del af kroppen, der skal undersøges. Bløde kropsdele
som fedt, muskler, hud og blod tilbageholder (absorberer) ikke meget af
strålerne og fremtræder derfor som mørke skygger på billedet. Knoglevæv
vil derimod absorbere meget af strålerne og fremtræde som hvide skygger.
Simple knogleundersøgelser bruger en meget lille dosis af
røntgenstråler.
Vi bliver hver dag udsat for baggrundsstråling fra omgivelserne – fra
jorden, luften vi indånder, maden vi spiser og fra byggematerialer.
Baggrundsstrålingen i Danmark er ca. 3 mSv (milliSievert) om året. Hver
røntgenundersøgelse giver os en lille yderligere stråledosis – der
varierer fra få dages til få års naturlig baggrundsstråling. Ved de lave
stråledoser, der bliver brugt til undersøgelser, er en kendt skadelig
virkning en minimal øget risiko for at udvikle kræft mange år efter
bestrålingen, se tabellen herunder. Alle risikoniveauer er meget små
sammenlignet med de 25-30 % risiko, vi alle har for at udvikle kræft, se
tabellen nedenfor.
Er røntgenstråler skadelige?
Røntgenundersøgelser bidrager til den samlede stråledosis, man får
gennem hele livet. Jo ældre man er, jo mindre er risikoen for at udvikle
kræft forårsaget af røntgenstråler, simpelthen fordi der er mindre tid
for kræften at udvikle sig i. Derfor er det vigtigt kun at udsætte børn
for røntgenstråler, når lægen vurderer, at det er den eneste mulighed
for at opnå en sikker diagnose. Den forventede risiko ved flere
røntgenundersøgelser får man ved at lægge risikoen for hver enkelt
undersøgelse sammen. Det gør ingen forskel om du bliver røntgenundersøgt
10 gange på én dag eller om undersøgelserne er spredt ud over flere år.
Risikoen er den samme. Hvis du allerede har fået foretaget mange
røntgenundersøgelser og er bekymret for at få foretaget flere, så husk,
at behovet for en ny undersøgelse altid bør vurderes ud fra den
nuværende situation.
Beskyttelse af æggestokke og testikler
For at undgå unødvendig bestråling af æggestokke og testikler anvender
vi blybeskyttelse ved undersøgelser, der involverer nedre del af
bughulen, bækkenet, lænden og hofter, når du er ung nok til at få børn.
Der kan være undersøgelser, hvor det ikke er praktisk muligt at bruge
blybeskyttelse, da det kan dække for vigtige informationer i billedet.
Er du gravid eller i den fødedygtige alder?
Hvis der er mulighed for, at du er gravid, er det vigtigt, du fortæller
det til personalet. Er du i den fødedygtige alder vil personalet derfor
spørge, om der er nogen mulighed for, at du er gravid. Et foster er
følsomt over for røntgenstråler, derfor er vi særligt forsigtige med at
fotografere gravide. Gravide skal derfor kun have taget røntgenbilleder,
hvis det har behandlingsmæssig konsekvens i graviditeten. Denne
beslutning træffer røntgenlægen eller radiografen på klinikken.
Husk at oplyse din læge om tidligere undersøgelser, du har fået
foretaget. Det kan i nogle tilfælde spare dig for unødvendige
undersøgelser.
Sammenligning af stråledosis: